GMail samtaler

GMail samtaler

GMail’s samtale-centrerede e-mail system kan kræve lidt tilvænning. I stedet for at alle e-mails ligger hver for sig, er de samlet i bundter efter hvilken samtale (e-mails, der er svar på andre e-mails), de hører til – det, der på engelsk hedder threads.

Her er et par tips til at blive klogere på konceptet:

  • Hvis en samtale indeholder flere meddelelser, er det fordi, du har mange e-mails med samme emne. Det kan være mange e-mails til dig fra flere forskellige afsendere eller e-mails frem og tilbage mellem dig og én afsender. Når du åbner samtalen, åbner den som standard på den meddelelse, du ikke har læst og de meddelelser, du har læst er klappet sammen.
  • Det er vigtigt at huske, at hver meddelelse er en separat e-mail (som bare er grupperet for nemheds skyld). Hvis du svarer på eller videresender en meddelelse, er det KUN den meddelelse, du svarer på og kun den meddelelse modtageren ser – ikke hele samtalen.
  • Hvis du vil slette en meddelelse i en samtale, så slet IKKE samtalen. Klik på nedad-pilen i højre hjørne af meddelelsen og vælge ‘Slet denne meddelelse’.
  • Hvis du vil pille en meddelelse ud af en samtale, skal du ændre Emne-linien, når du svarer på eller videresender meddelelsen