Hvad vil vi med folkeskolen?

Hvad vil vi med folkeskolen?

Kommentar bragt i Information den 22. marts 2009.

“Haarder vil lade folkeskolen dumpe elever”, lyder overskriften i Information (19. marts). Det har folkeskolen i et vist omfang altid gjort med eller uden undervisningsministerens tilladelse, og det aktuelle postyr drejer sig tilsyneladende heller ikke om selve “dumpningen”, men er snarere et slag i kampen om ledelsesretten i folkeskolen. Forslaget skal give skolelederne mere “frihed og råderum” på bekostning af forældrene. Derfor har reaktionerne da også gået i retning af et for eller imod, at forældrene skal være medbestemmende om deres barn skal gå en klasse om.

Det er for så vidt al ære værd, at styrke skoleledernes position, men måske ville det være sundt at overveje, hvad værktøjet egentlig skal bruges til.

Når man forlanger, at en elev skal gå en klasse om, håber man velsagtens, at eleven med tiden vokser fra sine “mangler”. Ellers er det jo lidt sært at gentage lige præcis dét skoleår, som ikke fungerede i første forsøg.

Vi samler gerne elever i grupper med samme biologiske alder og betragter det som et forstyrrende fejlskud, når enkelte af dem ikke lever op til aldersnormen. På den baggrund er det vel ikke så underligt, at forældrene stritter voldsomt imod, at deres barn falder på den altoverskyggende succesmåling – at følge med sin biologiske alder. Og det er også ganske forståeligt, at skoleledere ønsker sig fri af opslidende diskussioner med forældrene om dette.

Sagen er bare, at problemstillingen burde være forældet. Der findes adskillige skoler, som er i fuld gang med at gøre op med det traditionelle klassebegreb og i stedet arbejder med fleksible holddannelser, der tager hensyn til den enkelte elevs niveau og potentiale og går på tværs af aldersgrupper. Her bliver truslen om at dumpe ikke så påtrængende, da det jo ikke er særligt meningsfuldt at tale om at gå en klasse om, når der ikke findes klasser i traditionel forstand.

Det er lidt trist, at debatten, inklusiv Informations vinkel, kun handler om skoleledernes autoritet og forældrenes medbestemmelse og ikke fokuserer på, hvorfor det er nødvendigt at tage et utidssvarende virkemiddel som “dumpning” i brug.

Spørgsmålet er for så vidt enkelt: Skal folkeskolen være et aldersstyret udskillelsesløb med enkelte opsamlingsheat for dem, der ikke fattede det i første omgang? Eller skal folkeskolen, som der står i seneste version af Folkeskoleloven, forberede eleverne til videre uddannelse, give dem lyst til at lære mere og fremme den enkelte elevs alsidige udvikling?