menu Menu
De Progressive føler sig hævet over de politiske blokke
Praktisk politik er lakmusprøven for enhver politisk grundholdning. Vi afprøver De Progressives position på 6 aktuelle politikområder i forhold til Folketingets partier. er det mest røde eller blå?
af Niels Chr. Alstrup Udgivet under Artikel den 4. juni 2017 Læsetid 3 min.
Forskerportræt: Maja Thiele Forrige De Progressive vil have flere fakta og færre følelser i dansk politik Næste
De Progressive har placeret sig selv i forhold til en traditionel højre-venstre akse. Folketingets nuværende partier er placeret med inspiration i en artikel fra Dagbladet Information.

Økonomisk omfordeling: Godt med en stor middelklasse

Fuldstændig økonomisk lighed er utopi ifølge De Progressive, men de ønsker på den anden side ikke mere ulighed i samfundet. En stor middelklasse er fin.

Gratis uddannelse og andre lighedsskabende tiltag er vigtig, men det kræver at folk har overskud til at benytte dem.

På den økonomiske politik lægger De Progressive sig mest op ad De Radikale og lytter ligesom dem til de økonomiske vismænd.

Udlændingepolitik: Vi er inspireret af Canada

De Progressive ser sig selv på begge fløje af dansk udlændingepolitik. EU’s ydre grænser skal styrkes, så der kun er to måder at komme ind i på: Enten som kvoteflygtning eller med visum.

De mennesker, som så er kommet hertil, dem skal vi byde velkommen og tilbyde medborgerskab. Fortælle dem at vi hylder individets frihed og det sekulære samfund.

Canadas tilgang til indvandring er inspirationskilde for De Progressive.

Offentlighed i forvaltningen: Politik skal ikke være fordækt

Gennemsigtighed er altid godt. Det er kun i poker, det er sjovt at skjule ting.

Hvis man bestrider et offentligt embede, må man også skulle stå det regnskab for det, man siger og mener. Politik skal ikke være fordækt. Det skaber politikerlede.

EU: Skal forklares bedre

EU’s problemer skal løses indefra med bedre samarbejde.

Der er svært at forklare folk, hvad EU er i dag. Det skal vi blive bedre til.

Erasmusprogrammet fejrer f.eks. i år trediveårs jubilæum. Det største udviklingsprogram inden for EU, hvor unge i Europa kan lære hinanden bedre at kende og blive bedre EU-borgere. Men har vi intet hørt om.

De Progressive går ind for medborgerskab i Europa baseret på oplysningsværdier. Vi er et lille land, der har brug for at samarbejde med andre. Det gør os ikke mindre danske.

Klimapolitik: Teknologien kan hjælpe os

FNs klimapanel (IPCC) siger, at der er et problem. Det lytter De Progressive til og så må der gøres noget ved det.

De frygter ikke et økologisk kollaps lige nu, men er realister og tror på, at teknologien kan hjælpe os, og at der kan lave bindende internationale aftaler.

Kødfrie dage går de ikke ind for. De siger hellere: Så sæt dog afgifter på kødet, så spiser folk mindre. Det siger i vismændene i øvrigt også.

Offentlig sektor: I konstant forandring

Størrelsen på den offentlige sektor er som sådan ikke det afgørende, ifølge De Progressive.

Stigende udgifter i sundhedssektoren på den ene side, fordi vi bliver ældre og kan behandles for komplicerede sygdomme.

Øget automatisering kan på den anden side frigøre ressourcer.

Den offentlige sektor skal hele tiden forandres og optimeres.

Christiansborg med Folketinget, hvor De Progressive håber snart at blive opstillingsberettiget.

dmjx politik


Forrige Næste

keyboard_arrow_up