menu Menu
Forskningens sociale ansvar
af Niels Chr. Alstrup Udgivet under Ikke kategoriseret den 17. juni 2010 Læsetid 2 min.
Skyen eller skrivebordet? Forrige Abers fornemmelse for litteratur Næste
Mine noter
fra dagen (med Livescribe)

Vi kender alle Hollywood-klicheen med den gale videnskabsmand, der i sin megalomani sender hele verden på katastrofekurs eller det hemmelige, statslige laboratorium, hvor der foretages uhyggelige og uetiske forsøg. Selvom virkeligheden for det meste er mindre spillefilmsegnet, er spørgsmålet om forskningens samfundsansvar alligevel yderst relevant.

Dagens konference om Scientific Social Responsibility (SSR) var initieret af DEA og ATV og forsøgte med input fra både universiteterne og industrien at indkredse begrebet i en dansk kontekst.

Jeg var indledningsvis nysgerrig på om SSR betragtes selvstændigt – altså om forskere har et særligt eller anderledes ansvar eller om der i virkeligheden er tale om et spin-off fra det mere udbredte og populære modebegreb Corporate Social Responsibility (CSR) – altså virksomhedens samfundsansvar.

Det blev jeg nu ikke meget klogere på. Nogen præcis afgrænsning af begrebet bød konferencen ikke på. Det meste var tiden var det faktisk svært at skelne SSR fra CSR. Det er måske ikke så underligt, da 2/3 af al forskning i Danmark pt. finansieres af private midler og derfor naturligt nok udføres i virksomheder eller i virksomhedslignende rammer. Ellers bød konferencen på lidt forskningspolitiske spilfægterier og fremmaning af den farlige forskning, der er blind for risici og forudindtagethed.

Men på den anden side af Hollywood-klicheen står fortsat en række vigtige spørgsmål:

  • Har den sandhedssøgende forsker et særligt ansvar, hvad angår mål og midler i forskningen – og for at formidle forskningen til omverdenen?
  • Har samfundet og staten et særligt ansvar for at understøtte ubekvem og marginaliseret forskning?
  • Og hvad er i det hele taget formålet med forskning – set med politiske, forretningsmæssige eller akademiske briller?

csr konference social ansvarlighed ssr


Forrige Næste

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Annuller Skriv kommentar

keyboard_arrow_up