menu Menu
Mest skole for pengene
af Niels Chr. Alstrup Udgivet under Kommentar den 1. september 2009 Læsetid 5 min.
On Henley Street Forrige WF2009 - Innovation og kreativitet i en kompleks verden Næste

Med Finansloven for 2010 afsættes der 4 mia. kr. i 2010 til investeringer på de såkaldte “borgernære serviceområder”. De 4 mia. kr. udmøntes fra kvalitetsfonden i 2010, så de kommunale investeringer i folkeskoler, daginstitutioner, idrætsfaciliteter målrettet til børn og unge samt ældreområdet øges fra ca. 5 mia. kr. i de senere år til mindst 9 mia. kr. i 2010.

Tidligt i forløbet – ja, faktisk allerede inden krisen satte rigtigt ind – gik meldingerne på, at nu skulle der gøres noget ved de mange uhumske toiletter og det dårlige indeklima rundt på de danske folkeskoler. Og senest har undervisningsministeren så meldt ud, at han helst ser de ekstra kvalitetsmilliarder brugt til investeringer i it på skolerne.

Lige før sommerferien udgav Finansministeriet i samarbejde med Undervisningsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet og KL et Inspirationskatalog med tekst og billeder (se http://link.loop.bz/inspiration) fra 44 danske daginstitutioner og folkeskoler, hvor der inden for de seneste fem år er sket forbedringer af forskellig art. Her kan man finde gode eksempler på, hvordan man inddrager “døde” gangarealer, hvordan man skaber god fælles udnytte af områder til både undervisning og fritidsaktiviteter, hvordan man integrere it-værktøj i undervisningsmiljøet og meget mere.

Så langt, så godt. Men selvom 9 mia. kr. lyder som en pæn sum penge, kan de hurtigt få ben at gå på! Der er rigeligt at tage fat på, hvis man både skal reparere på årtiers restance i vedligeholdelse, ombygge utidssvarende undervisningslokaler og opdatere it-kompetencer og maskinpark i de danske folkeskoler. Der er, naturligt nok, meget fokus på at få gang i hjulene og folk i arbejde, og hvis pengene derfor bliver smurt hurtigt og tyndt ud, er der en stor risiko for, at de ekstra kvalitetsmilliarder ikke rigtig resulterer i kvalitet, men højst i midlertidig beskæftigelse.

Hvis vi et øjeblik forestiller os at bare halvdelen af de 9 mia kr. fordeles lige mellem alle 1600 danske folkeskoler – hvad de nok næppe gør – bliver der 2,7 mio. kr. til hver skole. Det får man godt nok ikke mange nye toiletter, bedre ventilation, tidssvarende inventar eller renoverede udearealer for; og opgradering af hardware, software, dataforbindelser og efteruddannelse kan også hurtigt æde en million eller to op.

Så hvordan sikre forvaltninger, skoleledelser og medarbejdere, skolebestyrelser og forældre, at der trods alt kommer en bedre skole ud af de afsatte midler?

a) Brug tid på at skabe et fælles billede på skolen af, hvad der er brug for. Der er altid særinteresser og stærke, personlige overbevisninger på spil, når vi taler om en skoles indretning. Det er der ikke noget galt i, men det er klart mest befordrende, hvis disse interesser indgår åbent i diskussionen. En ombygnings succes afhænger stærkt af, om der er et bredt ejerskab til det, man sætter i værk og en fælles forståelse af, hvad det skal gøre godt for. Både blandt personale, forældre og børn.

b) Tænk i forandring snarere end i genopretning. Et nyrenoveret klasseværelse er man glad for de første tre uger, og så bliver det jo hverdag igen og andre udfordringer trænger sig på. En helt ny måde at bruge lokaler og udearealer på kan derimod sætte en fortsat udvikling af institutionen i gang.

c) Tænk i funktioner frem for i løsninger. Det, som i inspirationskataloget eller andre steder, ser ud til at være en fremragende løsning på en specifik udfordring, kan måske realiseres billigere og bedre på en helt anden måde. Så i stedet for at sige: Sådan en må vi også ha’! bør man først spørge: Hvad vil vi opnå? og dernæst: Hvordan kan vi realisere det?

Der kan gøres overraskende meget for små midler, hvis viljen og kreativiteten er til stede – som det fremgår af føromtalte Inspirationskatalog. Men det kræver, at man fastholder dialogen med brugerne gennem hele forløbet – fra første idé til efter indvielsesfestlighederne. Et byggeprojekt har sin egen logik og mange indbyggede fælder, hvor det oprindelige formål kan gå tabt og erstattes af “nemme” standardløsninger, som ikke i længden lever op til intentionen. En stærk, fælles bevidsthed om formålet og en løbende dialog om, hvorvidt vi opnår det, vi vil, er det bedste værn mod dårlige eller ligegyldige ombygninger.

Uddannelse er en international konkurrenceparameter. Næste år får den danske folkeskole – tvunget af omstændighederne, en ekstra håndsrækning. Hvor ville det være rart, hvis vi i stedet for at satse på mere af det samme (men i nye, friske farver) igen satsede på at gøre Danmark til et foregangsland på uddannelsesområdet.

brugerinddragelse byggeri skoleudvikling


Forrige Næste

keyboard_arrow_up