De fleste er enige om, at de selvkørende biler er på vej. Og de kommer med løfter om store, positive forandringer i vores transport. Vi bliver lovet øget fremkommelighed, større sikkerhed og mindre forurening.
Brad Templeton fra tænketanken Singularity University mener, at selvkørende biler vil ændre ikke bare vores transportvaner, men hele bilindustrien, olieindustrien, boligmarkedet, forsikringsbranchen og detailhandlen med. Det skyldes, at vores infrastruktur og byudvikling helt overvejende er baseret på vejtransport. For eksempel vil det, der er en attraktiv beliggenhed for en bolig, ændre sig radikalt, når transport fra dør til dør kan gøres nemt og billigt også selvom, du ikke selv har kørekort eller bil. Vareudbringning med droner og små selvkørende varevogne vil desuden sætte detailhandelen endnu mere under pres, end den er nu.
Da transportminister Ole Birk Olesen i foråret 2017 præsenterede et lovforslag om test af selvkørende bilsystemer på de danske motorveje, var det derfor også med forhåbning om, at Danmark kunne ride med på den bølge af forandring, som de selvkørende biler indvarsler.
Med vedtagelsen af lovforslaget åbnede Danmark op for forsøg med selvkørende biler på offentlig vej og København kan nu føjes til listen over de 117 byer verden over, som lige nu eksperimenterer med selvkørende trafik i det offentlige rum.
Vi har store forventninger til selvkørende biler
I januar 2017 gennemførte Vejdirektoratet i samarbejde med analysevirksomheden Wilke en kortlægning af danskernes forventninger til selvkørende biler.
Danskerne kan ifølge undersøgelsen godt se fordelene ved de autonome vidundere og nævner blandt andet:
- at man kommer udhvilet frem,
- at man slipper for at parkere selv, og
- at man kan bruge tid på andre ting under køreturen.
Der er dog også forskelle i, hvor godt vi tager imod løfterne om gnidningsfri, automatisk transport. Vores forventninger hænger ifølge undersøgelsen tæt sammen med vores generelle indstilling til ny teknologi. De teknologibegejstrede first movers omfavner de selvkørende biler og vil gerne betale mere, for at deres næste bil bliver selvkørende.
De teknologiskeptiske er mere tilbageholdende og ser nogle problemer:
- sårbarhed i netværk af mange sammenkoblede bilsystemer og risikoen for hacking,
- uafklarede spørgsmål med hensyn til placeringen af ansvar i tilfælde af uheld,
- tabet af kontrol og færdigheder, især hos dem, der har høj køreglæde i deres bil.
Undersøgelsen fortæller også, at danskernes forventninger til selvkørende biler er præget af det trafikforbrug, de har i dag. Hvis man har mange langdistanceture, motorvejsture og køkørsel, vil man med større sandsynlighed benytte sig af selvkørende biler, når det bliver muligt.
Men måske bliver fremtiden ikke helt, som vi forestiller os.
Ser man på sikkerhedsaspektet, er de færreste i tvivl om, at selvkørende biler vil være en gevinst. Vejdirektoratet har undersøgt 168 dødsulykker i trafikken i 2014:
- 25 (15%) kunne være undgået, hvis der havde været nogle af de eksisterende førerstøttesystemer,
- 24 (14%) kunne måske være undgået,
- mens 119 (71%) ikke var blevet forhindret. En del af disse (20%) involverede dog slet ikke biler.
Trængslen vil stige med selvkørende biler
Drømmer man derimod om at komme hurtigere frem i trafikken med en selvkørende bil, bliver man nok skuffet. Vejdirektoratet har justeret den trafikmodel, de bruger til at beregne trafikmængden i hovedstadsområdet, så den tager hensyn til, at selvkørende biler opfører sig anderledes end manuelt styrede biler.
Sammenligner man en situation, hvor alle biler er fuldstændigt selvkørende (niveau 5 – se faktaboks) med en situation, hvor alle bilerne styres manuelt (niveau 0), er resultatet, at de førerløse biler vil forøge forsinkelsestiden med 15%. Forsinkelsestiden er den ekstra tid, man skal opholde sig på vejen i forhold til, hvis der ingen trafik var.
Det skyldes at en selvkørende bil vil være et meget attraktivt transportmiddel også for dem, der ikke i dag bruger bilen til deres daglige transport. Man kan komme hele vejen fra A til B uden skift og er uafhængig af køreplaner. Så selvom de førerløse biler kan udnytte vejnettet meget bedre, kan pakkes tættere, standser og starter hurtigere og mere synkront, vil den øgede trafikmængde helt overskygge det, man vinder i effektivitet.
På trods af den øgede trafikmængde understreger afdelingsleder Andreas Egense fra Vejdirektoratets analyseenhed, at selvkørende biler er en god ting:
“Man får her et transportmiddel som er mere attraktivt. Der er flere, der vil vælge at lade sig transportere, altså stiger mobiliteten i samfundet. Mobilitet er godt. Det sørger for at varer, serviceydelser og arbejdskraft kommer rundt i samfundet og bidrager til vækst. Men det giver altså også mere trængsel.”
Den længere transporttid har heller ikke helt de samme økonomiske konsekvenser, som den forsinkelsestid, vi oplever nu.
“Hvis du kigger på det samfundsøkonomisk, så handler det om den tid du bruger i trafikken, hvad koster den?” siger Andreas Egense.
“Den koster lidt mindre, hvis du begynder at bruge tiden på noget andet. Hvis du kan lægge dig til at sove eller sætte dig til at arbejde.”
Udviklingen er i fuld gang
En rapport fra marts i år udarbejdet af regeringens ekspertgruppe for mobilitet peger på at udviklingen af automatiseret transport finder sted i tre spor:
- Selvkørende privatbiler, som gradvist kan overtage mere styring i specifikke situationer (parkering, motorvejskørsel) for så til sidst helt at overtage bilkørslen under alle forhold.
- Førerløse taxaer og andre transportservices i geografisk afgrænsede områder.
- Mere automatiseret fælles transport med faste ruter, som vi for eksempel kender det fra den københavnske Metro.
Den udvikling er allerede i fuld gang. De store bilfabrikanter opgraderer løbende deres high-end modeller med nye og bedre typer automatisering i form af vognbaneassistance, adaptiv fartregulering, automatisk nødbremse og parkeringspilot.
Udviklingen af smartere og smartere personbiler understøtter også udviklingen inden for taxaserviceområdet. Selvkørende og delvist selvkørende personbiler kan indgå i taxaflåder, som kan bringe en fra dør til dør eller det sidste stykke vej fra et trafikknudepunkt til destinationen.
Uber har investeret i 24.000 Volvoer med selvkørende teknologi, som de nu afprøver i Phoenix og Pittsburgh. Ifølge talsmand for Uber i Europa, Daniel Byrne, er der ikke aktuelle planer om at udnytte mulighederne i den danske lovgivning for forsøg med selvkørende biler.
Førerløse busser er allerede i drift forskellige steder i verden, blandt andet i Finland, i form af minibusser til nicheopgaver. Det danske firma Autonomous Mobility har flere forsøg i gang med førerløse busser i forskellige afgrænsede områder.
Vi skal gradvis vænne os til de førerløse køretøjer
Autonomous Mobility har netop afsluttet en 4 ugers test af en minibus på et campusområde ved Chalmers Tekniska Högskola i Göteborg, fortæller Anne Rosa Simonsen, presseansvarlig hos Autonomous Mobility.
Efter sommerferien flytter bussen over på den anden side af Göteborgs havn til bydelen Lindholmen, hvor den skal køre i 6 måneder.
Selvom det er tale om afgrænsede områder, mener Anne Rosa Simonsen, at det er et værdifuldt test-scenarie:
“Campus-området, det er blandet trafik. Et sted, hvor der er folk, som kører ind på parkeringspladsen og postvogne, der kommer ind med pakker og alt muligt; både fodgængere og busser, som den (minibussen, red.) skal kunne eksistere sammen med.”
Også i Danmark tester Autonmous Mobility deres buskoncept. Lige nu triller en selvkørende minibus rundt i gangene på Sjællands Universitetshospital i Køge og senere flytter den til Slagelse Sygehus, hvor den skal køre mellem bygningerne.
Men endemålet er slet ikke busser uden chauffører.
“Man kan sige at lidt busdrift, det er starten. Men det er bestemt ikke der, hvor vi skal ende,” siger Anne Rosa Simonsen.
Næste skridt er on demand systemer, hvor man kan stå langs en bestemt rute og så tilkalde et køretøj via mobiltelefonen.
“Og når det så bliver udbygget, er næste skridt, når vi på et tidspunkt har kortlagt hele byer og hele områder, at man inden for det geografiske område kan tilkalde en bus eller et andet køretøj, hvad der nu passer til dit behov, som så skal køre dig dør til dør.”
De igangværende pop-up test har også et andet formål end at demonstrere, hvad teknologien er i stand til:
“Det er ligeså meget et spørgsmål om, at cyklister og fodgængere og andre biler skal vænne sig til, at der er noget selvkørende, som at det er de selvkørende som skal standse, når der kommer noget ud foran,” forklarer Anne Rosa Simonsen.
“Nogle steder i USA, der har man bare indført nogle selvkørende projekter, hvor bilerne kører meget hurtigt ud på landevejene. Vi tænker at lave det sådan lidt gradvis med indfasningen, hvor der virkelig er fokus på, at man vænner sig til, at de er en del af gadebilledet.”
FAKTABOKS
Niveauer for automatisering af selvkørende biler
Bilers selvkørende niveau er defineret i 2014 af standardiseringsorganet SAE International.
Niveau 0: Ingen automatisering
Niveau 1: Førerassistance – fartpilot, adaptiv fartpilot, parkeringsassistent, vejbaneassistent
Niveau 2: Delvis automatisering – bilen overtager styring, men fører skal være opmærksom og have hænder på rattet.
Niveau 3: Bilen overtager styringen, men føreren skal være i stand til at kunne overtage styringen.
Niveau 4: Høj grad af automatisering. Føren må sove og forlade førersædet og i afgrænsede områder, hvor det er tilladt.
Niveau 5: Fuld automatisering. Kan køre helt uden menneskelig indgriben.